Tilbage i 1951 blev en gruppe borgere i Snostrup sogn, med sognerådsformand Alfred Hansen i spidsen, enige om, at Snostrup Sogn ville have stor glæde af et forsamlingslokale, hvor de lokale foreninger kunne afholde arrangementer og ungdommen kunne dyrke gymnastik m.v. Man havde hidtil benyttet sig af et loftslokale i den lokale brugs (kaldet Stænget), men pladsen her var efterhånden blevet for trang. Efter en del snak om placeringen, (en af gårdene i St. Rørbæk, Jævnagergård, var netop nedbrændt og brandtomten blev overvejet som en mulig byggegrund), blev løsningen at brugsen afgav en del af sin store have til formålet.
Den 13. december 1951 blev der afholdt stiftende generalforsamling for Snostrup forsamlingshus. Der blev tegnet anparter blandt sognets beboere, og den 30. april 1952 blev der holdt rejsegilde.
Alt arbejde i forbindelse med opføringen af huset blev udført som frivilligt arbejde af sognets beboere. Visse opgaver som; El-arbejde, sanitet, maling blev dog udført af lokale håndværksmestre.
At opgaven med at bygge et forsamlingshus uden offentlige tilskud, kunne løftes af et lille samfund med kun 300 husstande, gav en del genlyd i landets aviser. Udover de lokale blade, havde bl.a. Ekstrabladet og flere Jyske aviser artikler om projektet.
Rørbæk blev kendt som et samfund med usædvanligt sammenhold og offervilje.
Man valgte fra starten at ansætte en bestyrer til at drive forsamlingshuset, og Rørbæk Forsamlingshus er siden drevet af en bestyrer med ansvar for udlejning og den daglige drift, samt en bestyrelse på 7 medlemmer med ansvar for den overordnede drift og vedligeholdelse af huset.
Den 24. juli 1952 blev Rørbæk Forsamlingshus indviet med en fest med spisning og dans.
I 1965 blev loggiaen udvidet med ekstra dametoiletter, et længe næret ønske.
I 1968 blev der installeret oliefyr. Rørbæk Forsamlingshus var indtil da opvarmet med et brændefyr, hvor brændslet var savsmuld.
I 1969 var køkkenet blevet for lille og blev udvidet.
I 1970 blev Rørbæk Forsamlingshus indhentet af den nye teknik, og der blev installeret telefon i Forsamlingshuset. Udgifter deltes ligeligt mellem Rørbæk Forsamlingshus og bestyreren.
I 1984-85 gennemgik Rørbæk Forsamlingshus omfattende forbedringsarbejder. Bland andet; isolering, forstærkning af spærkonstruktion, nedsænkning af loft, belysning, ventilation, vinduer, gulvunderstøtning, udvidelse af redskabsrum, etablering af toilet og badeforhold for personale. Igen viste Rørbæk sit store sammenhold. En stor del af ombygningen blev udført ved frivillig arbejdskraft.
I forbindelse med ombygningen overgik Rørbæk Forsamlingshus fra at være et andelsforetagende til at være en selvejende institution. Dette var nødvendigt for at finansiere de store udgifter til ombygningen. Det var også i denne forbindelse at forsamlingshuset lancerede den årlige Tyrefest, der skulle vise sig at blive et særdeles populært arrangement i en række år fremover.
I 1997 var det så taget der trængte til at blive udskiftet. Igen blev opgaven løst med frivillig arbejdskraft.
I sin mere end 50 årige historie har Rørbæk Forsamlingshus været den naturlige ramme om en lang række af kulturelle aktiviteter til glæde for beboerne i området. I flæng kan nævnes; generalforsamlinger, foreningsfester, viseaftener, lokalhistoriske aftener, foredragsaftener, danseskole, gymnastik, bordtennis, folkedans, yoga, fotoklub, bankospil, juletræsfest, samt et utal af private fester.
Fra 2013 blev forsamlingshuset en momsfri forening.
